|
Forhistorie Min mor ville have en hund mere. Så hun spurgte Bufas's bidetræner Thomas om et forslag til hunderace. Og min mor skyndte sig at sige, at hun ikke ville have en schæfer. Thomas, som er inkarneret schæfermand, sagde at det skulle hun heller ikke have ! Så foreslog Thomas, at mor skulle have en rottweiler, men det ville mor ikke. Så forslog han en Appenzeller, "En hvad for en" sagde min mor. Thomas forklarede så lidt om racen. Da min mor kom hjem fra bidetræning kikkede hun på nettet for at finde sider om Appenzelleren. Hun fik også hjælp af sine hundevenner. Bl.a. vidste Ina en del om racen, da hun havde tænkt på at få sådan en, da hun skulle have hund. Min mor fik fundet ud af hvem der var racerepræsentant i Danmark og ringede til ham (Allan Eskildsen). Her fik hun en del informationer dels om racen, men om at træne med en Appenzeller i Politihundeforeningen, da Allan selv havde trænet i PH. Hun fik også telefon nummeret på min mor's ejer Andreas og på min far's ejer Kirsten. Min mor ringede også til dem samt mange andre Appenzeller ejere. Min far syntes, at hun var skør sådan at ringe til fremmede folk, for at snakke om deres hund. Men min mor lavede en aftale med Rikke Lund for at se min farbror Gizmo til et elitehundestævne i Silkeborg. Min mor syntes at Gizmo var meget sød og flot, så hun ringede til Andreas og bestilte en hvalp. Og fredag den 17 november blev jeg så født. Min far og mor kunne selv bestemme, hvad jeg skulle hedde, mit navn skulle blot starte med R. Efter at ha gennemgået en dynge hundenavne blev det bestemt at jeg skulle hedde Razco. Mit stambogsnavn er Røbi von Razco. |